Tagentreprise - nyt tag
Hos MQ Service ApS har vi kompetencerne og netværket til at udføre komplette tagentrepriser på små til mellemstore ejendomme. Det eneste du skal bekymre dig om, er hvilke materialer og hvilket udseende du godt kunne tænke dig!
Vi kan stå for alt, lige fra bestilling af materialer, opsætning af stillads, nedrivning og lige til det færdige tag.
Ved større opgaver, vil vi benytte vores netværk og den vej igennem finde passende underentreprenører.
Sådan foregår det
Nyt tag - det pynter!
Taget er uden tvivl en af de absolut vigtigste konstruktioner på et hus – det beskytter nemlig resten af bygningen imod indtrængende vand. Derfor er det også vigtigt at sørge for at taget altid er i god stand – og udskifte taget når det trænger. Hos MQ Service ApS kan vi rådgive dig, om hvad det mest fornuftige ville være i forhold til lige præcis dit tag.
Med et nyt tag får du ikke kun et bedre lag beskyttelse mod vind og vejr, du får også mulighed for helt at ændre hele bygningens udtryk. Dette kan gøres ved at vælge form og farve på eventuelle nye tagsten og rygningssten. Ved for eksempel at vælge glaserede tagsten, giver du din ejendom et “eksklusivt” pust, og samtidig får du et tag som er meget modstandsdygtigt over for mos og andre belægninger.
Økonomi
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skifte taget er naturligvis en af de større omkostninger. I mange tilfælde er udskiftningen af taget, dog også med til at hæve værdien på din ejendom, da et slidt tag er noget som afskrækker mange købere – igen fordi det er en stor og besværlig opgave at udskifte taget.
Derfor har vi også lavet en prisberegner, som du kan finde lige her ovenfor, så du kan få en idé om hvad det egentligt koster at få skiftet taget på lige netop din ejendom.